[06:31.00]Jeg driver iaften og t忙nker og strider,
[06:31.00]jeg synes jeg er som en kantret Baad,
[06:31.00]og alt hvad jeg jamrer og alt hvad jeg lider
[06:31.00]saa ser jeg mig ingen Raad.
[06:31.00]Men hvi skal jeg v忙re s氓 haardt beklemt?
[06:31.00]Om hundrede Aar er alting glemt.
[06:31.00]Da hopper jeg heller og synger en Vise
[06:31.00]og holder mit Liv for en skj酶n Roman.
[06:31.00]Jeg 忙ter ved Gud som en fuldvoksen Rise
[06:31.00]og drikker som bare Fan.
[06:31.00]Men hvi skal jeg fare med al den Skj忙mt?
[06:31.00]Om hundrede Aar er alting glemt.
[06:31.00]Saa stanser jeg virkelig heller Striden
[06:31.00]og ganger tilsj酶s med min pinte Sj忙l.
[06:31.00]Der finder nok Verden mig engang siden
[06:31.00]saa bitterlig druknet ihj忙l.
[06:31.00]Men hvi skal jeg ende saa altfor slemt?
[06:31.00]Om hundrede Aar er alting glemt.
[06:31.00]A nei, det er bedre at rusle og leve,
[06:31.00]og skrive en Bog til hver kommende Jul.
[06:31.00]og stige tilslut til en Versets Greve
[06:31.00]og d酶 som Romanens Mogul.
[06:31.00]Da er der blot dette som gj酶r mig forstemt:
[06:31.00]Om hundrede Aar er alting glemt.